Bliv røgfri med støtte og vejledning gennem et rygestopkursus

Et rygestopkursus øger dine chancer for at blive røgfri betydeligt!

Kurset består af seks mødegange á 1½ times varighed, fordelt over to måneder. Kurset lægger vægt på samtale og udveksling af erfaringer.

Mellem anden og tredje mødegang fastsættes en fælles dato for rygestoppet, så du behøver ikke være røgfri ved kursusstart.

Når du er i et aktivt forløb, har du mulighed for at få økonomisk tilskud til nikotinerstatningsprodukter eller rygestopmedicin. På kursets første og anden gang vil du blive vejledt omkring brugen og hvad der vil være meningsfuldt for dit rygemønster og din afhængighed. Vær opmærksom på at rygestopmedicin (Champix) er receptpligtigt og kun kan udskrives af din praktiserende læge, hvis I sammen vurderer, at det er relevant. Medarbejderne får tilskud på 1.125 kr. til køb af nikotinerstatning eller rygestopmedicin (lægeordineret) på apoteket i forbindelse med aktiv deltagelse på et rygestopkursus. Tilskud gives som værdibeviser og gives maks. én gang til hver medarbejder.

Se på Kursusportalen for aktive rygestopforløb.

Kontakt sundhedskoordinator Anne Bislev Lynge Thomsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller Ingo Hahn på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at høre mere. Du kan også skrive til Sundhedsordningens postkasse Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og vi vender hurtigst muligt tilbage.