Mindfulness 

Sundhedsordningen tilbyder virtuelt mindfulness-forløb til medarbejderen

Mindfulness er en meditationsform, som kan være med til at forebygge stress og depression, og kan være hjælpsom i forhold til angst, bekymringstendens, samt smerter og kroniske sygdomme.

Mindfulness kræver træning. Er du indstillet på at træne din evne til at være fokuseret og tilstede i nuet, så tilmeld dig Sundhedsordningens tilbud om mindfulness.

Du skal være indstillet på at træne 30-45 minutter hver dag i hele kursusperioden, og det er vigtigt at du kommer hver gang, ellers vil du komme til at gå glip af for meget. Det er vigtigt at du før du melder dig til, overvejer om der er plads og overskud til det nu, eller om det måske er bedre at vente lidt med at starte op. Det vil være godt at afklare med din leder om det kan lade sig gøre for dig at deltage.

For at deltage skal du have en halv times telefonisk forsamtale med underviseren Kim Lauritzen, psykolog på Sundhedscentret.

Mere om dette forløb: Mindfulness_beskrivelse.pdf

Kurset er baseret på instruktion via video, link til download af video og materialer tilsendes hver mandag eftermiddag. Der vil to gange i løbet af kurset være mulighed for at deltage i et skype-møde hvor der kan stilles spørgsmål, og deles erfaringer. Der vil derudover være mulighed for at stille spørgsmål via mail eller via telefonisk kontakt, hvis behovet skulle opstå.

Du skal kunne trives med at det er selvstudie. Hvis du ved, at du trives bedst med at være på et fysisk hold med fremmøde, og har brug for dette for at fastholde motivationen, så er det bedre at vente med at vente med at melde sig til, til vi igen må oprette hold med fysisk fremmøde.

Hvis du er interesseret i at deltage, så skriv en mail med navn, telefonnummer og tidspunkt for hvornår du bedst kan træffes til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Sidste frist for at sende en mail er mandag d. 11/2-21 kl 12.00

Henvendelserne via mail, vil blive besvaret i den rækkefølge de kommer ind. Der er plads til 30 deltagere, og minimum antal deltagere er 10.

De vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema ved start og slut, samt svare på en slutevaluering af kurset og udbytte.

 

Sted: Kurset er baseret på instruktion via video, link til download af video og materialer tilsendes hver mandag eftermiddag.

Underviser: Kim Lauritzen, Psykolog, Sundhedscenter Kolding.

Datoer for udsendelse af materiale til holdet via e-boks:

Mandag d. 22. feb. 2021

Mandag d. 1. mar. 2021

Mandag d. 8. mar. 2021

Mandag d. 15. mar. 2021

Mandag d. 22. mar. 2021

Mandag d. 29. mar. 2021

Tirsdag d. 6. apr. 2021

Mandag d. 12. apr. 2021

Mandag d. 19. apr. 2021