Adgang

Behandlere

Behandling

Pris

 

Adgang
Hvordan bliver jeg tilmeldt sundhedsordningen?
Se under punktet "Tidsbestilling" i menuenpunktet "Behandling". Der kan du finde en guide til hvordan du opretter dig i sundhedsordningen.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan få lov til at bestille tid?
Måske er du ved en fejl ikke blevet oprettet i systemet. Kontakt Sundhedsordningens callcenter på telefon 70 20 85 70 eller HR-arbejdsmiljø, Ingo Hahn på 79 79 17 14 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jeg er ansat som fast vikar. Kan jeg benytte sundhedsordningen?
Ja.

Behandlere
Kan jeg benytte mig af en hvilken som helst fysioterapeut?
Du bestemmer selv, hvilken af sundhedsordningens fysioterapeuter du ønsker at bestille tid hos.

Kan jeg få behandling hos kiropraktor gennem sundhedsordningen?
Nej, sundhedsordningen dækker kun fysioterapeutisk behandling. Men fysioterapeuterne i sundhedsordningen er efteruddannet i "Mekaniske Diagnostik og behandling". Det er teknikker der mobiliserer og manipulerer de led-strukturer, som eventuelt er årsag til de genere som personen henvender sig med. Det er en anden måde end en typisk ”highthrust”-manipulation, men effekten er den samme.

Behandling
Jeg har fået hold i ryggen ved havearbejde. Kan jeg bruge sundhedsordningen, når skaden ikke er sket på jobbet?
Når skaden er sket i din fritid, kan du som udgangspunkt ikke benytte sundhedsordningen. Ordningen er målrettet de såkaldt arbejdsbetingede lidelser, som er opstået på jobbet. Men hvis du har en svag ryg på grund af dit arbejde, kan du godt få hjælp til forebyggelse af fremtidige skader.

Jeg er i flexjob på grund af gigt i ryg og lænd. Kan jeg få behandling hos sundhedsordningens fysioterapeuter?
Nej. Sundhedsordningen har til formål at behandle arbejdsbetingede skader/gener. Behandling af kroniske lidelser er ikke omfattet af sundhedsordningens tilbud. Hvis du i forbindelse med udførelse af dit arbejde oplever en forværring af generne, kan du benytte sundhedsordningens tilbud og få en vurdering hos fysioterapeuten, om forværringen skyldes arbejdet. Hvis det er tilfældet, bør du kontakte din sagsbehandler for at få revurderet de opgaver, du skal udføre.

Kan jeg få behandling hos fysioterapeuten i min arbejdstid?
Som tommelfingerregel kan de første to-fire behandlinger foregå i arbejdstiden, hvis der er tale om en lidelse, som du har fået på jobbet. Hvis der er behov for flere behandlinger, skal disse foregå uden for arbejdstiden. Det er imidlertid vigtigt, at du som medarbejder altid indhenter tilladelse fra din nærmeste leder, før du forlader arbejdspladsen. For nogle arbejdsområder vil det være vanskeligt at gå til behandling i arbejdstiden på grund af arbejdets karakter eller organisering.

Skal min læge have besked, før jeg får behandling i sundhedsordningen?
Nej, du bestiller bare tid direkte hos sundhedsordningens fysioterapeut.

Hvor lang tid tager en behandling?
Max en halv time. Første gang du kommer til behandling vil fysioterapeuten oftest bruge mere tid på undersøgelse og interview end selve behandling. Dette for at sikre, at Du modtager den rigtige og mest effektive behandling.

Kan fysioterapeuten ikke komme til mig i stedet for, at jeg skal hen til klinikken?
Fysioterapeutisk behandling foregår kun på klinikkerne.

Pris
Hvad koster det at bruge sundhedsordningen?
Det er gratis at benytte sundhedsordningen - både for medarbejderen og arbejdspladsen. Udgifterne betales fra centralt hold.

Hvor mange behandlinger kan jeg få betalt?
Der er ikke sat nogen grænse for, hvor mange timers behandling man kan få. I dialog mellem dig og fysioterapeuten vil der løbende ske en vurdering af, om behandlingen hjælper. Det forventes også, at du selv yder en indsats, sådan at behandlingen suppleres med for eksempel øvelser hjemme. Effektmåling af behandlingen viser, at der i gennemsnit skal 3-4 behandlinger til for at fjerne de gener brugerne henvender sig med.